Kildebanken 28, Herfølge, 4681 Herfølge - Billede 1
Kildebanken 28, Herfølge, 4681 Herfølge - Plantegning 1
fullscreen
Fuld skærm
camera
Billeder
floorplan
Plantegning
pin
Kort
Too late!

NY PRIS Iøjnefaldende ”Olsen-hus” med mange unikke detaljer.

Kildebanken 28, Herfølge
 
Er I som familie friske på et storstilet eventyr i Herfølge? Så kig nærmere på denne virkelig lækre, terracotta farvet dobbeltmurede murstensvilla på 158 m2, beliggende i fredeligt kvarter med de rareste naboer. Direkte tog fra Herfølge – København på ca. 30 minutter.
 
Den flot brostensbelagte indkørsel snor sig videre rundt om huset, hvor den lader sig forføre direkte over i en hyggelig terrasse zone ved husets gavl. Her understreger bro-og strandsten det naturlige look. I aftentimerne kan lanterne tændes og vattæpperne findes frem, for at bringe hygge et nøk opad, med mindre man har tændt op i sit bålfad med åben ild. På træterrassen ud fra stuen er der plads til både det lange spisebord samt loungemøblerne. Helt konkret, så har man de helt eminente forhold for ophold udendørs. Hertil kommer den ret overskuelige have, hvor højbede giver mulighed for egen avl af grøntsager samt beplantning med blomster, som bier godt kan lide for at understøtte biodiversiteten. Haven er fyldt med frugttræer og bærbuske, et hav af stauder og løg. Glæd jer til den smukkeste, lyserøde klatrerose ved terrassen. 
 
I entréen bydes gæsterne velkommen til en fin garderobeplads og når familien til hverdag rammer matriklen kan man glæde sig til et virkelig skønt bryggers, som er skabt til den aktive familie. Her findes masser af faciliteter, bla. en grov vask, som er helt ideel til beskidte børn og hunde. Bordplads og rum for opbevaring er der rigeligt af. Så gør det da heller ikke spor, at de fedeste og meget praktiske klinker pryder rummene. Disse klinker er nemlig ført videre til køkken-alrummet, som fremstår rustikt med en rå halvmur, hvor der bagved gemmer sig et flot og stilrent Kvikkøkken helt i hvidt med grebsfrie låger og kun 5 år på bagen. Her kan kokken bare gå i gang, omgivet af lækre hårde hvidevarer fra bla. AEG, Gorenje og Quooker. 
 
Ovenlysvinduet bringer dagslyset ned i rummet og skaber en let og luftig atmosfære, og via havedøren kan man frit tilgå haven.
 
Stuen har udover at være rummeligt tillige glæden af ovenlysvinduer, som ikke mindst lader lyset kaste sin glans over de nydelige trægulve. På de kolde dage bidrager brændeovnen med ekstra varme og hygge. Naturligvis fås også her fra stuen direkte adgang til haven.
 
I tilknytning til stuen ligger forældresoveværelset, hvorfra man ligeledes har direkte adgang til haven. Der findes ikke noget ret mere fantastisk end at slå døren op til frisk luft og fuglesang, i takt med at kroppen vågner.
 
På Kvik-badeværelset har man skabt den skønneste strandstemning med de fineste, hvidpudsede vægge, træbordplade og stor, rummelig håndvask. I badekarret kan man nyde godt af et strejf wellness, som er godt for nervesystemet i en til tider heftig hverdag. På husets andet badeværelse, som nok vil være øremærket børnene, har man brusebad. 
 
I alt 3 dejlige værelser står klar, alle udstyret med 2 vinduer.  
 
Ejendommen opvarmes via varmepumpe fra 2016, en kraftig en af slagsen, som stort set varmer hele huset op. For ekstra varme og hygge kan man altid benytte sig af brændeovnen. 
 
I Herfølge bliver I en del af et aktivt og veludviklet nærmiljø. Her bor i dejligt tæt på handlemuligheder med Coop 365 og Super Brugsen, som har åbent 8-20 alle ugens dage. Herfølge Skole er placeret midt i byen og ønsker man sine børn på privatskole, så findes ligeledes Herfølge Friskole ikke langt herfra. Byen byder desuden på bageri, blomsterforretning og spisesteder. 
 
Når børnene skal til fritidsaktiviteter, findes der mange tilbud og man har svømmehal og bibliotek i byen. Ja, her mangler jeg ikke noget, og hverdagen er enkel og overskuelig. Som prikken over i’et er der under 1 time i bil til København. Bussen kører jer til Køge C på et kvarter og vil gøre brug af tog, så hopper man på dette med kurs mod Køge, Roskilde eller Næstved. 
 
Der er her på Kildebanken 28 tale om et helt unik villa med mange særlige finesser. Udover at være utrolig velisoleret og solidt så finder man mange sjove detaljer. Bla. findes et skab, som både kan åbnes fra bryggers og køkken. Alle døre i huset er specielt lavet af snedker og er unikke og smukke. Dørhåndtag er designet af Arne Jacobsen. 
 
Sagt med andre ord, så foreligger her en villa som er skabt til børnefamilien, som gerne vil bo lidt ekstraordinært lækkert og som sætter pris på både optimale inde- og udeforhold. Vi glæder os til at mødes på adressen!
 
Ansvarlig ejendommsægler: Tanja Mathiesen tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk Nørregade 10C 4600 Køge

Kildebanken 28
4681 Herfølge
Se video af boligen
play-button
Sagsnummer
1950000008
Boligtype
Villa
Energimærke
D
Bygget / ombygget
1980
Boligareal
158 m2
Andre bygninger
28 m2
Grundareal
736 m2
Antal værelser/stuer
5/1